Karamellernes verden

Velkommen til Karamel Kompagniet

I det charmerende Gudhjem, hvor nostalgi er et af nøgleordene, ligger Karamel Kompagniets butik - fyldt med en summende stemning og duften af lune bornholmske karameller!
 

Carsten og jeg startede Karamel Kompagniet i maj 2004, med et brændende ønske om at arbejde sammen. Tre år tidligere var vi sammen med vores søn flyttet til Bornholm for at opleve kvaliteten i øens skønne ø natur.

 
Land post og karameller
I begyndelsen arbejdede vi hver for sig med forskellige jobs. Idéen til Danmarks eneste karamel kogeri blevet sået en dejlig solskinsdag i juni, da jeg - på vej rundt med land post - pludselig fik lyst til min Bedstemors hjemmelavede karameller. Karameller som jeg huskede dem fra vores besøg hos den engelske del af familien. Mine tænder løb i vand og jeg kunne slet ikke slippe tanken om at et karamel kogeri ville være alletiders. Da jeg kom hjem fortalte jeg straks Carsten om idéen og sammen arbejdede vi fremad for at skabe helheden bag Karamel Kompagniets koncept. På det tidspunkt var jeg gravid igen og derfor har vi valgt at bruge pigen som vi fik, i vores logo. Vi tog kontakt til mine fætre og kusiner for at høre om de kunne fremskaffe min Bedstemors opskrifter. Det kunne de og bogen blev sendt til Danmark med kurér. Opskrifterne er blevet tilpasset men bliver ellers brugt som inspirationskilde til udvikling af vores karamel varianter.
 
Tandlægens ærgrelse - tyggevenlige karameller!
Den største trussel vi mødte - og stadigvæk møder - er myten om, at alle karameller hiver fyldninger ud af tænderne og ting der er værre end det. Derfor var det tidligt i udviklingen af Karamel Kompagniet, at Carsten og jeg besluttede, at vi kun ville lave bløde kvalitetskarameller uden fare for skade på tænderne; vi kalder karamellerne for tandlægens ærgrelse. Netop derfor sætter Carsten og jeg en ære i at tilbyde alle vores kunder en smagsprøve når de kommer ind i vores butik i Gudhjem. Butikken har vi indrettet i gammel engelsk stil med tunge mørke møbler, og fra butikken kan man se hvordan vi fremstiller alle vores karameller med sjæl - gennem de små vinduer!
 
Kvaliteten er i top
Vi går ikke på kompromis med kvalitet og bruger derfor meget tid på at finde og udvælge de helt rigtige råvarer til vores karameller. Danmarks eneste kvalitetskarameller - og så ovenikøbet fra Bornholm!

God fornøjelse rundt i Toffee Shoppen!

Mange hilsner
Karamel Kompagniet


AnnA Niberg-Zehngraff
Karamel Frue

Login Bruger

Husk log ind

Kundeservice b2b

Gratis levering ved

Gratis levering ved b2b